under construktion
Jeg lader bierne gøre arbejdet
Nogle gange er den bedste løsning at blande sig mindst muligt.
Det er tanken bag det lille eksperiment, jeg har sat i gang denne sæson. Jeg ved ærligt talt ikke, hvordan det kommer til at gå, men jeg tror på idéen. Udgangspunktet er Keep it simple – krydret med et forsigtigt håb om at arbejde i retning af større varroaresistens. Det sidste lyder måske lidt optimistisk, men et eller andet sted skal man jo begynde.
Samtidig tror jeg på værdien af at arbejde med lokale bier. Bier, som gennem generationer har været tilpasset det lokale klima, de lokale blomster og forhåbentlig også de lokale varroamider.
Udvælgelsen starter længe før
Jeg følger hvert år et par udvalgte bifamilier ekstra tæt. Der bliver lavet regelmæssige optællinger af det naturlige varroanedfald, og jeg forsøger også at gennemføre en nålestikstest for at vurdere biernes hygiejniske adfærd.
Mit mål er ikke at finde den perfekte bifamilie, men at udvælge familier med et lavt naturligt midefald kombineret med en god hygiejnisk adfærd. Det er disse familier, jeg gerne vil arbejde videre med.
Den dronning, jeg har valgt som udgangspunkt for forsøget, havde allerede sidste år et meget lavt midefald. Samtidig er familien utrolig omgængelig. Bierne sidder roligt på tavlerne under arbejdet og viser ingen tegn på aggressivitet. Det er egenskaber, som efter min mening også er værd at tage med videre.
Inspiration fra flere sider
En del af inspirationen kommer fra Ralph Büchler i Tyskland, som gennem mange år har været en af Europas store kapaciteter inden for avl for varroaresistens.
Samtidig bygger forsøget videre på en idé fra Pia Aumeier, hvor en lille bifamilie selv får lov til at anlægge et antal dronningeceller.
Efter en spændende samtale med Hans Jørgen Kolmos har jeg valgt at gå skridtet videre. Hans filosofi er nemlig endnu enklere: Lad bierne anlægge så mange dronningeceller, som de selv ønsker, og lad derefter familien selv udvælge den dronning, der skal overtage.
Det tiltaler mig. Det er svært at gøre metoden meget simplere.
Sådan gør jeg
Jeg tager den bifamilie, som jeg ønsker at bruge som avlsfamilie, og deler den op.
I år har jeg valgt at dele den i fire småfamilier. Tidligere har jeg lavet endnu mindre enheder, men jeg tror, at lidt større småfamilier giver bedre betingelser for udviklingen.
Herefter lader jeg bierne selv gøre resten. De anlægger deres egne dronningeceller, og jeg fjerner ikke nogle celler. Jeg lader dem selv bestemme.
Min tanke er, at den dronning, som kryber først og vinder konkurrencen, ofte også er den stærkeste. Om det holder stik, må forsøget vise.
Sammensætningen af småfamilierne
Når småfamilierne etableres, sørger jeg for, at de får de nødvendige ressourcer med.
De bør indeholde:
- en fodertavle,
- gerne en pollentavle,
- gerne en tavle med forseglet yngel,
- men vigtigst af alt en tavle med helt ung, åben yngel.
Det sidste er afgørende. De bedste dronningeceller bliver nemlig lavet på larver, der ikke er meget mere end 24 timer gamle. Har bierne adgang til sådanne larver, giver man dem de bedste muligheder for selv at opdrætte en kvalitetsdronning.
Derefter er det bare at vente
Fra den dag småfamilien laves, går der omkring 16 dage, før den nye dronning kryber. Derefter skal hun ud på sine parringsflyvninger, og forhåbentlig er hun parret inden for cirka en uge.
I de første tre døgn holder jeg flyvesprækken lukket, mens trådbunden står åben, så der stadig er god ventilation. Jeg lægger foder direkte på bærelisterne, og derefter er der faktisk ikke meget andet at gøre end at vente.
Det passer meget godt til hele tanken bag forsøget. At holde tingene enkle og lade bierne gøre det, de er bedst til.
Bliver det en succes?
Det ved jeg ikke endnu.
Måske viser det sig, at bierne uden problemer selv kan udvælge den bedste dronning. Måske opdager jeg undervejs ting, der skal justeres. Men netop det er noget af det fascinerende ved biavl – at man hele tiden kan lære nyt.
Hvis forsøget lykkes, kan det blive en metode, jeg kommer til at arbejde videre med. Den kræver meget lidt arbejde, bygger på biernes egen adfærd og passer godt til min filosofi om at holde biavlen så enkel som muligt.
Og måske er det i virkeligheden det vigtigste: Nogle gange skal vi biavlere lade være med at gøre mere – og i stedet lade bierne gøre arbejdet.
