For 14 dage siden var det tid til årets anden slyngning fra bierne hjemme på min privatadresse.
Som noget jeg holder meget af, sender jeg en prøve af honningen til pollenanalyse. Det er altid spændende at se, om analyseresultatet stemmer overens med de indtryk, man har fået gennem sæsonen, når man har fulgt biernes træk og blomstringen i landskabet.
Denne gang viste analysen, at honningen hovedsageligt stammer fra hvidkløver, som udgør 61 % af pollenindholdet. Derudover har bierne besøgt korsblomstrede planter, phacelia, kornblomst, frugttræer og flere andre blomstrende planter i området. Analysen klassificerer honningen som blomsterhonning med et tydeligt præg af kløver.
Jeg synes, det er fascinerende, at et glas honning kan fortælle historien om sommerens blomstring. Selvom bierne kan flyve flere kilometer, afslører pollenanalysen, hvilke planter der har været de vigtigste fødekilder netop på det tidspunkt, hvor honningen blev indsamlet.
For mig er det en af de ting, der gør biavl så interessant. Hver slyngning er et øjebliksbillede af naturen omkring bistaderne, og ikke to høster er helt ens. Vejret, blomstringen og biernes valg af nektarkilder sætter alle deres præg på resultatet.
Det er netop den slags detaljer, der gør lokal honning til meget mere end bare noget sødt til morgenbordet – den fortæller også historien om den egn og den sommer, den kommer fra.
