I næsten 30 år har splatometeret været et af de mest kendte symboler på tilbagegangen af flyvende insekter. De danske splatometerundersøgelser fra 1997 og 2017 er blevet citeret utallige gange i medier, foredrag og rapporter som dokumentation for, at der er blevet færre insekter.
Nu er metoden igen kommet i søgelyset.
Baggrunden er, at en af de mest omtalte videnskabelige artikler om den såkaldte windshield phenomenon – offentliggjort i 2019 af Anders Pape Møller – er blevet trukket tilbage af tidsskriftet Ecology and Evolution. Redaktionen begrunder tilbagetrækningen med uoverensstemmelser og dubletter i datasættet, som betyder, at undersøgelsens konklusioner ikke længere kan anses for pålidelige.
Det har sat gang i en ny debat om splatometerets styrker og svagheder.
I Weekendavisen tager Jens Olaf Pepke Pedersen fat på denne diskussion i artiklen “Snyd med splatometeret”. Her rejses spørgsmålet, om splatometeret gennem årene er blevet tillagt større dokumentationsværdi, end metoden egentlig kan bære.
Det er en relevant diskussion.
Et splatometer er en enkel og intuitiv metode, men antallet af insekter på en bils forrude afhænger af meget mere end insekttætheden. Bilernes aerodynamik har ændret sig betydeligt siden 1997, og også hastighed, vejrforhold, temperatur, køretidspunkt, rutevalg og hvilke insekter der flyver i bilernes højde, kan påvirke resultatet.
Det betyder ikke nødvendigvis, at de danske undersøgelser fra 1997 og 2017 er forkerte. Men det understreger, at splatometeret bør betragtes som én indikator blandt flere – ikke som den eneste dokumentation for udviklingen i insektbestandene.
Heldigvis bygger vores viden om biodiversitet ikke på én enkelt metode. Langsigtede overvågningsprogrammer, fældefangster, artsoptællinger og mange andre undersøgelser bidrager tilsammen til at give et mere nuanceret billede af udviklingen.
Videnskaben bliver stærkere, når også populære metoder bliver udfordret. Derfor er den aktuelle debat vigtig – ikke fordi den afviser, at insekter kan være under pres, men fordi den minder os om, hvor afgørende det er at bygge konklusioner på robuste data.
Faktaboks
Splatometeret i Danmark
- 1997: Den første danske splatometerundersøgelse gennemføres.
- 2017: Undersøgelsen gentages på tilsvarende ruter og viser markant færre insekter på bilernes forruder.
- 2019: Anders Pape Møller publicerer en international splatometerundersøgelse baseret på danske kørsler.
- 2026: Artiklen trækkes tilbage af Ecology and Evolution på grund af problemer i datasættet, og metoden bliver igen genstand for debat.
Reference
Pepke Pedersen, Jens Olaf (2026). Snyd med splatometeret. Weekendavisen, Ideer. https://www.weekendavisen.dk/ideer/snyd-med-splatometeret
Retraction notice omtalt af Retraction Watch: “A prolific evolutionary biologist caught faking data decades ago notches a new retraction”, 23. juni 2026.
